Paul Tillich | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. august 1886 Starosiedle, Polen |
Død | 22. oktober 1965 (79 år) Chicago, Illinois, USA |
Gravsted | New Harmony |
Ægtefælle | Hannah Tillich |
Barn | René Johannes Stefan Tillich[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Friedrich-Wilhelms-Gymnasium, Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen, Universitetet i Wrocław (til 1911), Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg (til 1912) |
Medlem af | Hallenser Wingolf, American Academy of Arts and Sciences, Berliner Wingolf |
Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser, filosof |
Fagområde | Teologi |
Arbejdsgiver | Union Theological Seminary (1933-1955), University of Chicago, Harvard Universitet, Humboldt-Universität zu Berlin, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1918-1924), Johann Wolfgang Goethe-Universität (1929-1933) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (1961), Goethe-Plakette des Hessischen Ministeriums für Wissenschaft und Kunst (1961), Goetheplakette der Stadt Frankfurt am Main (1956), Den tyske boghandels fredspris (1962), Messenger Lectures (1957) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Paul Johannes Tillich (født 20. august 1886 i Starzeddel, Landkreis Guben i Brandenburg; død 22. oktober 1965 i Chicago, USA) var en tysk-amerikansk protestantisk teolog, dogmatiker og religionsfilosof.
Tillich hører med Karl Barth, Dietrich Bonhoeffer, Rudolf Bultmann og Karl Rahner til kredsen af indflydelsesrige tyske teologer i første halvdel af det 20. århundrede.
Han var filosofiprofessor i Frankfurt am Main, men blev afskediget i 1933 af nazisterne. Hans udvandring til USA, og hans arbejde på Harvard University og University of Chicago lagde grunden til den opmærksomhed han fik, der også indebar en omfattende international sekundærlitteratur.
Han er især kendt for en såkaldt korrelationsmetode, efter hvilken det kristne budskab skal være svaret på tidens eksistentielle spørgsmål.[2]